Kan yoga forbygge stress? Eller kan yoga kurere stress? Yoga er gennem tiden blevet beskyldt for mangt og meget, og i dette blogindlæg vil indholdet ikke være i den mest evidensbaseret ende, men skrevet med udgangspunkt i, hvad yoga har gjort for mig i en stresset sammenhæng.

Jeg har, ligesom alt for mange andre danskere, været ramt af stress. Og én af de mange bivirkninger, jeg fik af stress, var angst. Det var først, da jeg blev ramt af et ret voldsomt angstanfald, det gik op for mig, at noget i min krop meget længe, havde skreget på en forandring i min hæsblæsende måde at leve mit liv på. Jeg havde op til mit angstanfald haft en længerevarende sygdomsangst, og som var én af de mange symptomer på stress, jeg havde, og som jeg valgte at overhøre.

Jeg rendte løbende til læge med alverdens ting, bl.a. havde jeg fået overbevist mig selv om, at jeg led af en endnu ikke opdaget hjertefejl, og at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg ville få en blodprop i hjertet. Det havde flere forskellige konsekvenser, bl.a. sov jeg ikke særlig meget, for jeg var overbevist om, at jeg ikke ville vågne igen. Det havde også den konsekvens, at jeg for det meste var ret trist, for med tanke om, at jeg snart ikke længere ville være på denne her jord grundet min endnu ikke opdagede hjertefejl, så gik det altså også gevaldigt udover humøret.

Så da jeg fik det store angstanfald, på en konference i Tromsø, gik det for alvor op for mig efterfølgende, at noget i mit liv skulle gøres op. Jeg nåede dog at tænke, deroppe i Tromsø, at de i det mindste havde et rigtig godt sygehus, for det havde jeg selvfølgelig googlet inden jeg tog afsted. I mit angstanfald, hvor min krop gik i aller højeste alarmberedskab med kraftig hjertebanken, koldsved, snurren i fingre og arme samt overfladisk vejrtrækning, troede jeg i første omgang, at det var nu, jeg fik det længe frygtede hjerteanfald. Der var trods alt en snert af rationale, som fortalte mig, at det her var et symptom på stress, og det beroligede mig en smule.

Når jeg tænker tilbage på, hvor langt ude jeg havde fået kørt mine tanker og mine overbevisninger, så skræmmer det mig næsten mere i dag end dengang. Det skræmmer mig, at stress kan få dig kørt så langt ud, at du ikke længere kan skelne fantasi fra fornuft. Jeg havde i den grad ladet mine tanker køre i ring om det samme, og da de havde gjort det længe nok, var det pludselig blevet til den virkelighed, jeg befandt mig i. Og ingen kunne få mig overbevist om noget andet (selv ikke efter mange forskellige undersøgelser hos lægen). Min bedste ven (troede jeg!) var Google. Jeg googlede alverdens ting omkring sygdom og søgte trøst i de mest bizarre sygdomshistorier.

Hvad jeg ikke forstod var, at dette var et symptom på stress, som jeg skulle have lyttet til langt tidligere. Men det er lettere sagt en gjort, især når man som mig, ikke beder om hjælp, men formoder, at det kan jeg sagtens selv håndtere. Men når du har kørt længe nok i aller højeste gear uden pauser, så vil det gå galt. Mit ekstreme wake-up call blev mit voldsomme angstanfald.

Jeg har heldigvis altid været typen, der handler. Jeg opsøgte min egen læge, som straks henviste mig til en psykolog. Der var desværre ret lang ventetid, så indtil jeg fik tid ved psykologen, havde jeg løbende samtaler med egen læge. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde. Og i den periode skulle jeg pludselig til at finde ud af, hvad der gjorde mig glad i løbet af en dag. Hvor skulle jeg tanke den gode energi fra, så jeg langsomt kunne slippe den stress, der havde bygget sig op i min krop.

Jeg søgte mange alternativer til den kognitive behandling. Jeg opsøgte en Nordlys massør, som arbejdede meget med at fjerne de dårlige ophobede energier. Jeg syntes, til en start det var lidt “hokus-pokus”, men uanset hvad det var, hun gjorde, gik jeg derfra meget lettere end da jeg kom.

Og så fandt jeg tilbage til yoga og mindfullness. For i min travle hverdag, var det nogle af de ting, jeg havde lagt på hylden. BIG mistake. Jeg tænkte efterfølgende, at hvis jeg havde fortsat min yogapraksis, om jeg så var havnet med stress? Måske var det én af de mange lektier, jeg lærte, af at have stress; aldrig glemme dig selv og de ting, der gør dig godt. Som fx min yoga. Når jeg har dyrket yoga har det altid fået mig tilbage i mig selv. Det lyder frelst, men jeg har følt mig hjemme i min egen krop og i mit hoved på en yogamåtte. Det er, hvad der virker for mig. Da jeg var yngre, var det på ryggen af en hest og ud i naturen. Det er det for så vidt stadigvæk, jeg har dog oftere en aftale med min yogamåtte end med en hest.

Jeg fandt langsomt tilbage, selvom det tog lang tid. Jeg fik hjælp fra min søde psykolog til at håndtere sygdomstanker og angst. Hun opfordrede mig også til at dyrke yoga (og faktisk også ridning på islandske heste), fordi ved hjælp af af yoga og lange, dybe ind- og udåndinger, genskaber du roen og balancen mellem din krop og dit sind igen og dermed sænker dine stresshormoner.

Jeg fandt Yin yoga, havde ellers altid tidligere udelukkende været til Vinyasa eller Hatha, men i en periode, hvor tempoet skal ned og ikke op, blev Yin yoga min redning. Jeg har siden stædigt holdt fast, og faktisk er det blevet mere og mere med tiden. Jeg har dog skruet op for den mere dynamiske yoga siden, men jeg vender ofte tilbage til Yin, især i perioder med meget om ørerne.

Yoga er og bliver min base. Det er her, jeg finder roen og balancen. Jeg vil ikke have været min stress-sygemelding foruden. Den tvang mig til at prioritere benhårdt i min tid. Jeg er fortsat i proces, selvom det er over seks år siden, jeg måtte se mig slået ud på grund af stress. Min daværende læge fortalte mig, at det tager lige så lang tid at komme ud af stress, som det har taget at opbygge. Det havde jeg meget svært ved at acceptere dengang, men i dag kan jeg godt se, at det har taget år, før jeg igen kunne føle mig 100 % i balance. Jeg øver mig fortsat i at sige “nej” og kun omgive mig med det, der giver mig god energi. Jeg ved, hvad der skal til for at genskabe balancen mellem min krop og mit sind, så jeg ikke igen skal lande i en negativ stress-spiral. Det er en daglig øvelse, men en god øvelse.

Hvad gør du for at skabe balance i dit liv?

Namasté,
Maria