Mit navn er Brian Billund Kallehauge og er uddannet og certificeret Totum kropsterapuet og driver min klinik CURO – Klinik for Kropsterapi i Aalborg. Og hvad er kropsterapi og hvordan arbejder jeg med mine klienter som kropsterapuet? I denne blog vil jeg tage udgangspunkt i stress, hvor kropsterapi er en meget effektiv og gavnlig behandlingsform for en krop og et menneske i stress.

For mig som kropsterapeut mødes du i kropsterapien som dét hele menneske, du er født til at være. Kropsterapien som behandlingsform har en holistisk tilgang til menneskers krop OG sind. Det er vigtigt, at det er “både og”, og ikke “enten eller”!! Vi er ikke kroppen uden sindet eller sindet uden kroppen. På samme måde som døgnet ikke er natten uden dagen, og dagen uden natten. Der findes ikke mørke, hvis vi ikke kender til lyset eller omvendt er lyset ikke muligt uden mørket. Hvordan kan vi kende til og forstå bevægelse, hvis vi ikke kender til stilstand? Og hvordan kan vi sige, at noget er koldt, hvis vi ikke kender til varmen? Det ene udelukker ikke det andet. I stedet supplerer kontrasterne og modsætningerne hinanden på fascinerende vis. Det er min filosofiske tilgang til menneskekroppen.

Hvis kroppen gør ondt, påvirker det forståeligt, naturligt og automatisk sindet med frygt, bekymring eller angst. Hvis sindet er uroligt med tankemylder, bekymringer og spekulationer, så påvirkes den fysiske krop i form af eksempelvis spændinger og ømheder eller blokeringer. Det går opad og nedad. Det går nedefra og op. Det går indefra og ud og udefra og ind. Når vi tillader at åbne til vores krop, så vil vi møde vores følelser og rumme os selv, som det menneske, vi er.

Kropsterapi er en meget virkningsfuld behandlingsform, hvis stress i én eller anden grad er til stede i dit liv. Stress er en tilstand, der i sin balancerede form er god for vores krop. Hvis vi står over for en farlig situation i livet, sker der lynhurtigt og meget forsimplet automatisk en reaktion i vores autonome nervesystem, der sender besked fra hjernens limbiske system i form af strukturerne hypothalamus og den endokrine kirtel hypofysen om, at der skal igangsættes stresshormoner som kortisol, adrenalin og noradrenalin i vores binyrer. Hormonerne sikrer, at kroppen forberedes på en kamp- eller flugtrespons – an aktivitet. Det sker på få sekunder og er en naturlig og god reaktion for din krop.

Bliver tilstanden i stedet af mere kronisk karakter, hvor kroppen hele tiden gør ondt, hvor du altid er på vagt eller angst og bange, hvor der opstår skavanker eller sygdomme i kroppen, vil den langvarige stress langsomt og snigende vise sig. Det kunne være, når der går hverdag i den og sætninger som “Det går jo nok!”, eller “Sådan er det bare!”, eller “Jeg skal ikke klage!” bliver en del af dit ordforråd og din fortælling om og opfattelse af dit eget liv, job eller hverdag. Når det såkaldte hamsterhjulet ruller, og du mister fornemmelsen af kontrol eller mening i dit liv. Når den ene dag bare tager den anden – “For sådan er det jo bare”, og du ikke stopper op, fordi normalen bare er normalen. Når følelsen af, at autopiloten er slået til, og den ene dag bare tager den anden.

Når stress bliver en vane, fordi du glemmer at mærke efter i dig selv, hvad der føles godt og rart for dig. Eller måske ikke glemmer, men ganske enkelt ikke er bevidst om, hvordan godt og rart mærkes? Det er her, at din krop måske tillader sig at larme, forstyrre, råbe, ryste, hamre, sitre, gøre ondt eller helt går i stå. Symptomerne kan være mange, men et trygt tegn på et overbelastet nervesystem er smerte eller hormonelle ubalancer. Din krop er ikke skabt til helt naturligt at gøre ondt eller give dig sygdomme i stofskiftet, blodsukkeret eller kredsløbet. Med sådanne kropslige tilstande tyder det i de fleste tilfælde på, at normalen er blevet til en langvarig tilstand af stress? Det kan også være dit indtag af føde eller drikke, der kan være et skjult symptom på, at din krop mangler din opmærksomhed. Indtag af kemi i form af medicin, alkohol eller euforiserende stoffer kan være et tegn på, at der er noget inden i dig, der ønsker din kærlige omsorg og opmærksomhed?

Det kan være svært selv at mærke, hvad der er hvad, og stille sig selv spørgsmålet, hvorfor gør jeg, som jeg gør? Reagerer, som jeg reagerer? Som kropsterapeut arbejder jeg med fokus ind i din adfærd, ind i dine mønstre, ind i dine ubevidste strategier og forsvar. Min tilgang som kropsterapeut er at gøre dig bevidst om det ubevidste – det ubevidste, der siger “Jamen sådan er det jo bare”. Men vigtigst for mig er, at det skal ske og komme i dit tempo.

Bevidstheden skal komme fra dig, og lysten til at mærke det, som du mærker, skal findes i dig. Det oplever jeg sker, når vi begynder at arbejde med kroppen. Når vi løsner den, når vi bevæger den, når vi afslapper den, når vi mærker den, når vi skaber plads til at mærke og være den person, som vi er. Når vi tillader os, at det vi mærker og føler betyder en lille smule mere, end frygten for, hvad andre dog tænker eller mener. På den måde kommer du til at skabe det gode liv, forandringerne, selvbevidstheden, og måske vil du stille og roligt opdage det forunderlige, at det ikke er hos andre, at fejlen, skylden eller årsagen ligger. Eller andres holdning eller mening må overskygge din egen. Det findes inden i dig, fordi det er i dig, at dine følelser og sansninger ligger trygt og godt og guider dig i livet.

Du reagerer på andre, fordi der er noget i dig, der minder om noget, som du måske har oplevet lignende af i dit liv. Noget der måske ikke var rart. Det kunne være et svigt. Måske du kender til oplevelsen af at blive overset? Det kan aldrig blive personen, der overser dig nu og her, der er årsagen til din følelse af svigt. Følelsen opstår fordi, at du højst sandsynligt har oplevet et svigt på et tidligere tidspunkt i livet? En tænkt situation, men et eksempel på en følelse. En sådan følelse af svigt vil jeg arbejde med i en kropsterapeutisk behandling. Det kan være fysisk i form af fremskudte skuldre, der kunne vidne om et menneske, der passer på sig selv. Passer på sit hjerte. Passer på sin kærlighed til andre for at undgå … ja, et svigt. Jeg vil konkret arbejde med at opbygge en tillid til min klient, da svigt ofte handler om en brudt tillidsrelation. Og fysisk vil jeg arbejde med at åbne kroppen omkring de fremskudte skuldre, så spændingerne i toppen af kroppen bliver løsnet og afspændt.

Jeg har selv levet et liv, hvor årene bare gik, og hverdagen blev normalen. Hvor jeg ikke kendte til andet end at fylde dagstimerne med arbejde, fordi det var, hvad hverdag var for mig på daværende tidspunkt. Jeg ikke bare fysisk fyldte dagstimerne med arbejde, jeg brugte stort set det meste af mine dage på at arbejde eller forberede mig på arbejde eller på at tænke på arbejde, fordi jeg havde et arbejde, hvor jeg ikke formåede at skabe en balance imellem mit tidsforbrug på jobbet og i privaten. Det flød mere og mere sammen. Som årene gik, begyndte min krop stille og roligt at larme. Og det var bogstaveligt “stille og roligt”. Den gjorde det svært for mig at sove om natten, og det var ikke bare fra dag til dag. Nej, det var stille og roligt hen over tid, så det blev normalt for mig ikke at sove så tungt. Samtidig mistede jeg lysten til at gå i seng, da jeg var velvidende om, at næste dage bankede kraftigt på. Jeg drømte om min pension, når jeg hver morgen cyklede forbi min bedstefars lejlighed – for et liv på pension måtte da være til at holde ud? Jeg frygtede at sige fra på jobbet i forhold til den store arbejdsmængde med risiko for at blive set skævt til og i værste fald miste mit arbejde. Jeg var jo ikke svag – mine kollegaer kunne holde til det, så burde jeg jo også kunne holde til arbejdspresset. Og det var jo samtidig også bare blevet normalt at have meget arbejde.

Jeg har prøvet at sige et job op uden at have et nyt job på hånden, fordi jeg ikke kunne overskue arbejdet, men kort tid efter blev jeg ramt af en frygt for, at vi som familie ikke kunne klare hverdagen uden min indkomst, så jeg fik travlt med at finde et nyt arbejde. Jeg fik ondt i min krop. I hovedet i form af hovedpine. I nakken i form af et nakkehold, der gjorde, at jeg ikke kunne komme ud af sengen i 14 dage uden hjælp. Udpræget træthed. Social angst, hvor afbud på dagen blev undskyldt med, at jeg ikke var på toppen. Jeg gik til psykolog og kiropraktor for kortvarigt lige at få rettet op på fysikken og tankerne.

Min frygt for at miste mit arbejde og min frygt over at have opsagt mit job udviklede sig til en angsttilstand, som jeg paradoksalt nok ikke sansede. På intet tidspunkt overvejede jeg, at jeg var i en periode af mit liv, hvor stressen i min krop var blevet en støt følgesvend, der bare kom snigende stille og roligt og mere og mere, som tiden gik. For jeg var ikke bevidst. Jeg kendte ikke til ikke at have travlt. Jeg havde altid inden min sygemelding haft travlt. Travlt med at gå i skole, travlt med mine fritidsaktiviteter, travlt med at flytte hjemmefra, travlt med at uddanne mig, så jeg kunne få travlt med at tjene penge, travlt med at finde kærligheden og stifte familie, travlt med at købe hus selvom jeg var på SU og arbejdsløs, og derfor fik jeg også travlt med at finde mig mit første arbejde. For det gør man jo?? Her er “man” lighedstegn med “mig”. Jeg gav mig aldrig tid. Tid til bare at mærke og være, i stedet for hele tiden at gøre.

Da jeg pludselig ikke kunne mere, da travlheden og mit fokus ud i verden blev altoverskyggende, slog min krop endelig og heldigvis fra. Det var blevet tid til at mærke og holde en pause. En pause, hvor jeg ikke kunne meget andet end at ligge, sove og kun overskue få ting om dagen, ja i ugen. Langsomt begyndte jeg sammen med min kone at se på behandlingsmuligheder. Her blev behandlinger hos en bindevævsmassør min åbning. Min åbning ind i min krop. En åbning af min krop. Og jeg fik lyst til at gå til yoga, hvor jeg var tilmeldt et hold for stressramte. Jeg startede på at vinterbade. Stille og roligt begyndte jeg at mærke min krop, der bare gjorde ondt. Hver gang jeg trak vejret, gjorde min brystkasse ondt. Jeg begyndte at praktisere de “Fem tibetanere” hver morgen, der er 5 riter (øvelser), der skal gentages i et ulige antal gange med fokus på vejrtrækningen. Jeg startede på tre gentagelser af hver øvelse, og langsomt arbejdede jeg mig op til 21 gentagelser af hver øvelse. Det tog mig 1,5 år at nå de 5 x 21 gentagelser, da min krop skulle bruge meget tid på at genopbygge sig, og jeg havde ikke den samme kraft i den som tidligere. Det med at give mig selv tid, blev min stress årsagen til, at jeg begyndte at prioritere. I dag giver jeg mig altid god tid, og hvis jeg glemmer det, så er min hjertebanken min krops første signal på, at der er noget, jeg skal give kærlig opmærksomhed. Der er noget, som jeg skal lægge mærke til og ganske enkelt blot mærke. Noget, der skal have min tid.

Efterfølgende har jeg uddannet mig til kropsterapeut, og i min hjælp til andre mennesker er det bedste, som jeg mærker, at jeg kan give netop TID. Jeg giver mine klienter tid, da det ofte er noget, der ikke er så meget af i hverdagen. Men det pusterum, som en behandling er for mine klienter, er en tid, der er guld værd. Derudover giver jeg ro, og jeg skaber et trygt og tillidsfuldt rum for mine klienter, så de har muligheden for at mærke og gå på opdagelse i deres egen krop og eget sind. Det kan være et sårbart rum at gå på opdagelse i sin egen krop. Svarene er ofte ukendte, men spørgsmålene står i kø. Vi lever i en tid, hvor det at mærke sig selv ikke får sin berettigede plads, men paradoksalt nok lever vi i samme tid, hvor mange mennesker oplever deres kroppe som et ubehageligt sted nogle gange at være. I kropsterapien åbner vi for kroppen, vi løsner, vi forløser, vi prikker hul, vi afslapper, vi bevæger, og vi møder. Sammen med mine klienter skaber jeg et rum i ro, i tillid og i tryghed, hvor jeg i mine klienters tempo åbner op til kroppen og ser på det ubevidste, der fint ligger gemt, men som kroppen reagerer på med sine smerter, ømheder eller ubehag. Når undertrykte følelser ikke har fået deres plads, så vil kroppen give signaler til dig. Signalerne er ofte et ubehag. Jeg skaber sammen med mine klienter en bevidsthed omkring det ubevidste – omkring det, der er blevet “normalen” i dit liv. Og med tid oplever jeg, at mine klienter går ud af min dør med nye reflektioner, med nye indtryk og indsigter og med en stor accept af og taknemmelighed for at være lige præcis, som de er.