yogaforløb samt priser for efteråret 2023
1:1 forløb
Jeg tilbyder dig, der har brug for mere ro i dit liv at lande i et privat 1:1 forløb. Med en enetime i yoga, tilpasser jeg og skræddersyr et forløb efter dig. Er du fx sygemeldt med stress kan det være trygt at lande i et privat yogaforløb, hvor der udelukkende er fokus på dig, din ro og hvile.
Der kan være flere årsager til, hvorfor et 1:1 yogaforløb kan være en god investering for dig. Er du fx sygemeldt med stress, ny til yoga eller ønsker at fordybe dig i din praksis, kan enetimer i yoga være en løsning for dig. Ønsker du at dele dit forløb med en ven/veninde/mor/ægtefælle kan det også sagtens lade sig gøre. Kontakt mig, så kan vi tage en snak om, hvad der kunne være det rigtige valg for dig.
Inden vores første møde tager vi en snak over telefon eller mail, så du kan få sat lidt ord på, hvad du ønsker dig af et yogaforløb, og ud fra det, skræddersyr jeg et yogaprogram til dig. Det kan sagtens være, vi ændrer det undervejs, så du hele tiden får det mest optimale ud af dit forløb.
Pris:
60 minutter/600 kr. / første gang 75 minutter/750kr.
90 minutter/900 kr.
Forløb à 10 gange á 60 minutter/5400 kr.
Kontakt mig for at høre nærmere.
Restorativ Yoga og Hvileterapi™
Dette forløb egner sig godt til dig, der fx er sygemeldt med stress eller blot trænger til en pause fra verden udenfor. Ved hjælp af yogapøller, puder og tæpper lander vi kroppen blødt og støttet så nervesystemet finder ro. Dermed kan stress og angst langsomt mindskes. Hvileterapien er en mere terapeutisk tilgang til at afstresse krop og sind. Vi bruger stilheden til at lande mere blødt i os selv.
Jeg vil gerne invitere dig ind i et trygt rum, hvor tiden får lov at stå stille mens du gør noget ekstra godt for dig selv.
Med den restorative yoga understøtter og hjælper vi krop og sind på vej, så du nemmere kan lande i stilheden. Vi bruger hvileterapien til at mærke, hvordan både den fysiske og mentale krop bliver stille og afslappet. Vejrtrækningen bliver langsom og pulsen falder.
Der er plads til max 6 på holdet.
Pris: 1200 for 8 gange. Alt udstyr lånes hos mig.
Drop-in: 200 kr. (kontakt mig herom inden, så vi er sikre på, der er plads)
Torsdagsflow med Yin
Forløbet er for dig, der ønsker at blande blid Yang-yoga med med Yin.
Vi starter med at skabe varme og flow i kroppen med blid vinyasa, bl.a. med en blid opvarming, hvor vi har stort fokus på vores åndedræt i vores bevægelser. I den sidste halvdel af yogaklassen lander vi i forskellige siddende og liggende yogastillinger, som vi holder lidt længere. Vi afslutter altid med en lang Savasana.
Har du ikke kendskab til yoga, kan du sagtens være med. Alt udstyr låner du hos mig. Vi er maks syv på holdet, så det bliver et hyggeligt formiddagshold, hvor der er plads til den enkelte.
Pris: 1000 kr. for 8 gange.
Drop-in: 150 kr. (kontakt mig herom inden, så vi er sikre på, der er plads)
Fredagsflow
Start fredagen på bedste vis med dette fredagssflow, der får bevæget ugen ud af kroppen, så du kan lande blødt ind i weekenden.
Forvent blide flows og solhilsener samt yin-stillinger, hvor vi bliver lidt længere i stillingerne. Vi slutter altid af i Savasana.
Pris: 1100 kr. for 11 gange
Drop-in: 150 kr. (kontakt mig herom inden, så vi er sikre på, der er plads)
FredagsYIn med nidra
Trænger du til at give dig selv en pause og et stille hvil? Selvom vi kan have intentioner om at vil hvile derhjemme, er der bare ofte mange forhindringer; der er altid vasketøj, en radio der spiller eller generelt bare liv i hjemmet, så roen kan være svær at fange.