Tag med mig på retreats, hvor vi lader tiden gå lidt i stå. Du kan læse om mine kommende retreats i nedenstående. Der bliver løbende lagt nye retreats på siden. De fleste vil foregå i Danmark, men også Spanien bliver formentlig også en mulighed fra 2023.

Yogaretreat 17.-19.marts 2023 på Hjorths Badehotel

Træk stikket og tag med på, Danmarks måske hyggeligste badehotel, nemlig Hjorts Badehotel i Kandestederne syd for Skagen. Giv dig selv en forkælelsesgave med skøn yoga, lækker mad og enestående natur. 

Retreat eller retræte, betyder tilbagetrækning, og det er netop, hvad jeg ønsker at invitere dig ind i på Hjoths Badehotel denne weekend. Du behøver ikke have kendskab til yoga for at være med.

Vi bor midt i den smukkeste natur, med Råbjerg Mile og Vesterhavet som nærmeste nabo. Her er natur så langt øjet rækker, ingen støj fra biler eller by, blot lys, stilhed og natur. Under de tre dage er der også indlagt flere stunder for egentid, hvor området kan udforskes fx med et havdyp eller en smuk gåtur i den flotte, uspolerede natur. Du kan også nyde Hjorts Badehotels behagelige og hyggelige rammer med en bog, strikketøjet eller fx et brætspil. 

Jeg inviterer til yoga flere gange om dagen i den smukke yogasal med udsigt til klitterne. Hjorts Badehotel og jeg stiller alt udstyr til rådighed, du skal blot pakke tasken med noget varmt, blødt og behageligt tøj. Om morgenen laver vi blid vinyasa yoga, så vi langsomt vækker kroppen efter en forhåbentlig god og lang nattesøvn. Lørdag eftermiddag laver vi Yin yoga, som er en stille, siddende og liggende yogapraksis. Her bliver vi stillingerne i 3-5 minutter. Inden sengetid laver vi Restorativ Yoga med hovedsageligt liggende stillinger. I denne praksis søger vi ind i hvilen, så vi kan gøre klar til en god nattesøvn. Vi afslutter den restorative yogapraksis med Yoga Nidra (yogisk søvn), som er en dyb meditationspraksis. Denne bliver udført liggende. 

I denne weekend er min intention at sætte rammerne for nogle dage, hvor du kan få lov til at gå lidt i stå. Her er ikke noget, du skal nå, men en weekend, hvor du kan få lov til at lande i det, du synes er rart og som giver dig ro. 

Pris og tilmelding

  1. Delt dobbeltværelse 4995,-
  2. Enkeltværelse 5495,-

Depositum: 2000 kr. ved tilmelding. Du vil modtage en faktura på restbeløbet 14 dage før retreatet.

I prisen er alle måltider inkluderet, yoga, lån af udstyr, sengelinned og håndklæder. Transport til og fra er ikke inkluderet samt drikkevarer udover vand og te samt morgenkaffen og drinks (evt. alkoholfri) før middagen. Der vil under hele opholdet være vand og te ad libitum

For tilmelding, send en mail til info@mariaabildgaard.dk. Du modtager efterfølgende en faktura fra mig. Rejser du med en, du ønsker at dele værelse med, skriv gerne navnet i mailen du sender mig. 

Program

Fredag den 17.marts

Kl.14.00-17.00: Indkvartering

Kl.17.30 Velkomstdrink i opholdsstuen

Kl.18.00-19.30 Tre retters menu

Kl.20.00-21.30 Restorativ yoga og Nidra

Kl.21.30- stilletid og godnat

Lørdag den 18.marts

Kl.8.00-9.15: Blidt morgenflow 

Kl.9.30: Morgenmad

Gåtur, havdyp, læsetid eller anden frivillig stilletid

Kl. 13.00 Frokost

Gåtur, havdyp, læsetid eller anden frivillig stilletid

Kl.15.30-17.00 Stille Yin 

Kl.17.30 Drink inden middag 

Kl.18.00 3-retters menu

Kl.20.00-21.30 Restorativ Yoga og Nidra

Kl.21.30 Stilletid og godnat

Søndag den 19.marts

Kl.8.00-9.15: Blidt morgenflow 

Kl.9.30: Morgenmad

Gåtur, havdyp, læsetid eller anden frivillig stilletid

Kl.12.00 Let frokost to stay eller to go og på gensyn

Betingelser

Programmet er med forbehold for ændringer. Din tilmelding er bindende og pengene kan ikke gives retur. Du kan overdrage din plads til en anden, blot send mig en mail med personens navn, e-mail og telefonnummer.

Bliver retreatet aflyst, får du selvfølgelig alle pengene retur.