Yogaliv

Min uundværlige del af en hverdag i balance. Nogle gange er det flere timer om dagen, andre gange bliver det til en yogapodcast, små meditationer eller et roligt morgenflow.

Jeg underviser i yoga i Aalborg flere gange om ugen. Mine timer tager primært udgangspunkt i poweryoga’en, men jeg har også hold, hvor der er mere fokus på ro og restitution.

Jeg mødte yogaen for mange år siden, men blev aldrig rigtig helt hooked de første par år. Men noget i mig gjorde, at jeg blev ved med at vende tilbage til yogamåtten, og jeg blev mere og mere afhængig. Da jeg blev gravid i 2007 var det derfor oplagt for mig at starte til gravidyoga. Og måske var det i den periode, jeg virkelig blev fanget, for yoga gjorde noget godt for en træt, gravid krop.

I 2013 da jeg mødte en sygemelding grundet stress og angst, fandt jeg endnu dybere ind i yoga’en, da den hjælp mig med at genskabe balancen igen. Det er helt sikkert grundet yoga, at jeg hurtigere fandt tilbage i en hverdag uden symptomer på stress. Jeg har siden stædigt holdt mig godt fast på yogamåtten

Yoga er mit frirum. Det er det sted, jeg lader af og det sted jeg lader op.

Rent fysisk har jeg ikke længere udfordringer med min lænd, skuldre eller nakke, så længe jeg holder min yogapraksis ved lige.

Jeg har en RYT 200 timer i Power Yoga fra YOGA HUSET Aalborg bag mig. Grunden til jeg valgte at tage en uddannelse under Yoga Alliance var blandt andet, at jeg gerne ville sikre mig, at min uddannelse havde en stor faglig tyngde. Derudover er det kun et plus, at jeg med den i hånden, også kan undervise i udlandet, samt bruge den til at efteruddanne mig i andre yogagenrer og fortsat under Yoga Alliance.

Her underviser jeg:

YOGA HUSET Aalborg:
Mandag kl.17-18 HOT Yoga Basic + Fredag kl.16-17.15 HOT Power Yoga
I YOGA HUSET Aalborg underviser jeg også lukkede private hold, heriblandt Aab, skoler samt hos virksomheder

Jeg kan også bookes til mindre grupper eller til individuelle forløb – kontakt mig for yderligere oplysninger samt priser.